Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen

Cand.scient. i Historie og Geografi, Roskilde Universitetscenter (RUC) 2004

Oversigt over RUC-projekter (1999-2004)

• 2. semester NAT-basis (foråret 1999): “De hatformede bakker” (gruppeprojekt)

En præsentation af hypoteserne omkring det geologiske dannelsesforløb for en særlig type bakker i Danmark, suppleret med egne geoelektriske feltundersøgelser af underlaget under den hatformede bakke Gedebjerg ved Kundby. Undersøgelserne viste, at i hvert fald denne bakke ikke som traditionelt forventet lå på et underlag af ler, men derimod på sand, hvilket har afgørende betydning for dannelsesteorierne. Undersøgelsen udløste en artikel i Geologisk Tidsskrift 2000:1.   (Link til samlet artikeloversigt).

• 3. semester NAT-basis (efteråret 1999): “GIS og Virkeligheden” (gruppeprojekt)

En præsentation af begrebet og værktøjet GIS (Geografiske Informations Systemer), med særlig fokus på GIS-systemets anvendelse i undervisningen, og overvejelser omkring generalisering- og visualiseringsprocessen i den elektroniske kartografi. Som en del af projektet udformedes lærematerialet “Introduktion til Arcview - kompendie til Geografi B”.

• 4. semester NAT-basis (foråret 2000): “Udskilning af torp-landsbyer i vikingetiden og tidlig middelalder - set fra en pedologisk synsvinkel” (gruppeprojekt)

En introduktion til dansk landbrugs-, bebyggelses- og stednavnehistorie i vikingetid og højmiddelalder kombineret med en landsdækkende GIS-analyse af jordbundsforholdene i de potentielle indmarkszoner omkring henholdsvis før-vikingetidige stednavnetyper og torp-landsbyer, med henblik på overvejelser omkring torp- byernes udskilning af de gamle adelbyejerlav. Undersøgelsens primære konklusion var, at -torp'erne gennemgående syntes anlagt på en mere sandet jord end adelbyerne, og generelt fremstod ressourcemæssigt sekundære i forhold til disse. Projektet har afstedkommet et oplæg ved stednavneforskernes NORNA-symposium i april 2002, “De danske torp-landsbyers jordbundsforhold” og to artikler.

• 1. modul Historie (efteråret 2000): “Klosterordenernes selvopfattelse og idealer i højmiddelalderens Danmark” (gruppeprojekt)

Et studie af munke og kannikkers selvopfattelse og idealer, som den kommer til udtryk i ordenernes forskrifter og især i de gejstliges egne skrifter fra Danmark i 1100- og 1200-tallet med særlig fokus på cisterciensernes klosterkrønike fra Øm og augustinerabbeden Vilhelm af Æbelholt's brevsamling. En tematisk gennemgang af abbed Vilhelms idealer blev efterfølgende udgivet som en artikel i Kirkehistoriske Samlinger 2001.

• 2. modul Historie (foråret 2001): “Nationalisme i Flandern - Hobsbawm og Den Flamske Bevægelse” (eneprojekt)

Et forsøg på at analysere den flamske nationalbevægelse fra midten af 1800-tallet og frem til i dag ved hjælp af en kritisk brug af Hobsbawms nationalismemodel. Undersøgelsen konkluderede, at fasemodellen generelt var gavnlig for forståelsen af de enkelte faser i Den Flamske Bevægelses udvikling, men at Hobsbawm i for høj grad undervurderede de små europæiske sprogs betydning for udviklingen af en nationalfølelse - ligesom man nok må stille spørgsmålstegn ved hans påstand om, at nationalismen ville uddø med det 20. århundrede.

• 1. modul Geografi (efteråret 2001):  “Den historiske bonitet på Falster - en analyse af bonitetsbegrebets sammenhæng med geografiske forhold og dets udvikling fra Falsterlisten til Matriklen 1844” (gruppeprojekt)

En slags fortsættelse af -torp projektet (4. semester NAT-basis) med fokus på udviklingen i bonitetsopfattelsen, som den kommer til udtryk i takseringen af forskellige jord- og terræntyper på Falster fra højmiddelalderen til starten af 1800-tallet, med henblik på en forståelse af forskellige jordtypers dyrkningsmæssige værdi til forskellige tider. Undersøgelsen tydede bl.a. på, at der i senmiddelalderen skete en markant stigning i de lerholdige jorders bonitering - og at man skal være varsom med at opfatte f.eks. 1688-matriklens opgørelser som meget andet end et bonitetsmæssigt øjebliksbillede.

• 2. modul Geografi (foråret 2002): “Middelalderens mentale Nordenskort - et studie af middelalderens geografiske Nordensopfattelse, som den kommer til udtryk i samtidens landkort og beretninger, samt eftertidens forsøg på at forklare afvigelserne i forhold til »virkeligheden«” (eneprojekt)

En præsentation af den kulturhistoriske opfattelse af Nordens geografiske udseende i antikken og middelalderens kartografi, fulgt op en af mere dybdegående analyse af tre skriftlige Nordensbeskrivelser fra vikingetiden og højmiddelalderen. I analysen afprøves flere af eftertidens meget forskellige forklaringsteorier på tolkningen af kildematerialet, og konklusionen er, nordboerne generelt havde en ganske udmærket forståelse for Nordens geografi, og at middelalderkortenes umiddelbart bizarre udseende kan forklares med, at de næsten alle er tegnet af ikke-nordboere og at de desuden tjente et helt andet formål end nutidens kartografi.

• Felttursrapport Geografi (sommeren 2002): “Maderne på Samsø” (gruppeprojekt)

En natur- og kulturgeografisk undersøgelse af to vådbundsområder på Samsø, Besser Made og Stavns Made, der gennem henholdsvis inddigning og inddæmning er forsøgt omdannet til landbrugsjord. Gennem jordbundsprøver og kartering af den nutidige arealanvendelse vurderedes jordernes landbrugsværdi. I projektets historiske del forsøgtes dræningshistorien for de to områder belyst, og en række hidtil upublicerede breve og artikler fra tiden omkring inddæmningen af Stavns Made gav et interessant indblik i 1860-70'ernes tanker og fremgangsmåder mht. inddæmningsprojekter. Denne sidste del af felttursrapporten er desuden udgivet som en artikel i Århus Stifts Årbøger 2002.

• 3. modul Historie (efteråret 2002): “Kirkeanlæggelse og sognedannelse i Merløse Herred - statistiske, naturgeografiske, bebyggelseshistoriske, arkitektoniske og økonomiske analyser af kirker og sogne i et midtsjællandsk herred i højmiddelalderen” (eneprojekt)

En undersøgelse af bebyggelsernes rolle i kirkeanlæggelses- og sognedannelsesfasen i højmiddelalderen, først og fremmest 1100-tallet og til en vis udstrækning århundrederne før og efter, i form af en geografisk-statistisk analyse af en række forhold med relation til kirker og sogne i Merløse Herred på Midtsjælland. I undersøgelsen afprøves flere forskellige teser om Kirkens højmiddelalderlige organisation med tilhørende eksisterende, tillempede og nye metoder.

• Speciale Geografi (2003-04): “Middelalderens landbrug og bebyggelse : en statistisk-geografisk undersøgelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i NV-Sjælland gennem vikingetid, middelalder og tidlig moderne tid” (eneprojekt)

Specialet handler om historisk geografi med fokus på jordbundsforhold og middelalderens landbrug og bebyggelse i Danmark. Opgaven stiller sig to mål, dels et eksemplarisk angående præsentation, diskussion og afprøvning af en række kilder og metoder til belysning af temaet, dels en konkret anvendelse af samme kilder og metoder på et udvalgt case study-område (Nordvestsjælland). Kilderne omfatter matriklerne af 1662 og 1688, stednavnematerialet, kirkebygninger, sogne- og ejerlavsstrukturer, sognebaserede takseringer og bispetiendelister i Roskildebispens Jordebog (fra 1300-tallet), opgørelser af antal tiendeydere 1567, samt kirkernes udvidelser i senmiddelalderen. Disse forhold studeres regionalt og i seks udvalgte zoner inden for regionen baseret på naturgeografiske karakteristika, nemlig jordbundsforholdene og terrænet, med henblik på at undersøge, hvordan den kulturgeografiske udvikling synes at afhænge af naturgeografien. Undersøgelserne centrerer sig om tre overordnede temaer, nemlig torpdannelsen (anlæggelsen af nye landsbyer), den senmiddelalderlige krise og bonitetsudviklingen (ændringer i den oplevede jordværdi på forskellige jordtyper). Specialet foreligger i en lettere forkortet website-version på engelsk med en uddybende præsentation på dansk.