Introduktion til specialet

En statistisk-geografisk undersøgelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i NV-Sjælland gennem vikingetid, middelalder og tidlig moderne tid

af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Roskilde Universitetscenter 2004

Som afslutning på min kandidatuddannelse på Roskilde Universitetscenter, hvor jeg kombinerede fagene Historie og Geografi, satte jeg i mit speciale særlig fokus på blandingsdisciplinen “historisk geografi”.

Specialets overordnede mål er at bringe ny viden om den landbrugs- og bebyggelsesgeografiske udvikling i Danmark i perioden fra c.1000 til 1688. Undersøgelser af den historiske geografi i Danmark i denne periode bygger traditionelt på retrospektive overvejelser på baggrund af Matriklen 1688. I opgaven bliver det forsøgt godtgjort, at de retrospektive studier for en gennemsnitlig østdansk region kan suppleres med adskillige tidligere kilder, der anvendt med en forståelse for dataenes natur og usikkerhed, og efter systematiske metoder, kan bidrage væsentligt til vor forståelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i middelalderens Danmark. En væsentlig del af specialets opgave er således at præsentere det potentielle kildemateriale og vurdere dets anvendelighed til historisk-geografiske analyser, herunder den eventuelle historiografiske diskussion desangående, samt redegøre for gamle og nye metoder til kildernes anvendelse. De valgte kilder kan inddeles i fire hovedtyper:

• 1. Stednavnematerialet;

• 2. Nedskrevne økonomiske opgørelser;

• 3. Kirkebygninger;

• 4. Sogne-/ejerlavsstrukturer.

De præsenterede kildegrupper og analysemetoder er blevet afprøvet på en case study-region, Nordvestsjælland, hvor jeg har forsøgt at belyse regionens bebyggelsesgeografi og landbrugsforhold til forskellig tid op gennem middelalderen og frem til slutningen af 1600-tallet. I analyserne er de nævnte historiske kildegrupper blevet sammenholdt regionens naturgeografiske forhold, først og fremmest jordbundsforholdene, samt i mindre omfang også terrænet. Til det formål har jeg på forhånd udpeget 6 (i en senere udgave udvidet til 12) naturgeografiske zoner med forskellige, repræsentative kombinationer af jordbund og terræn.

Analyseserien indledes med studier af de to store, danske matrikler fra 1662 og 1688, hvor jeg har kombineret matriklernes økonomiske data fra regionens sogne og ejerlav med de tilhørende, rekonstruerede ejerlavsarealer, for at kunne beregne diverse arealrelative sammenhænge og derpå analysere de regionale distributioner af disse, herunder i forhold til de udpegede naturgeografiske zoner. Herved har det været muligt at identificere en række områder indenfor regionen med systematiske variationer i forhold såsom opdyrkningsgrad, udsædstæthed, afgrødesammensætning, produktionsorientering (husdyr kontra korn) og jordværdi. Resultaterne af disse regionale matrikelanalyser er efterfølgende blev publiceret i en selvstændig udgivelse i form af en artikel i Landbohistorisk Tidsskrift 2005:2 (“Landbrug i 1600-tallets Nordvestsjælland”).

I de efterfølgende analysekapitler har jeg efter samme model testet ældre kildemateriale, såsom regionens historiske fordeling af bebyggelsesstednavne, størrelse af kirkeskibe, sognenes strukturer og indre bebyggelsesforhold, samt ikke mindst oplysninger i Roskildebispens Jordebog om en omdiskuteret beskatning af de sjællandske sogne tilbage i 1300-tallet.

I analyseserien har jeg - ligesom i flere tidligere studier - givet særlig fokus til de såkaldte torp-anlæggelser, der dækker over anlæggelsen af et stort antal bebyggelser i sen vikingetid og højmiddelalder, først og fremmest med stednavneendelsen -torp (senere afledt til nutidens -rup, -strup og -drup), men i denne sammenhæng også torp-lignende bebyggelser med andre navneendelser såsom -tved og -rød. Af analyserne fremgår det tydeligt, at navnetypen -torp i Nordvestsjælland både har været anvendt på udflytterbebyggelser anlagt fra- og tæt ved de gamle landsbyer (adelbyerne), typisk i udkanten af disses gamle agerjord, og på deciderede rydningsbebyggelser i hidtil ubebyggede og uopdyrkede skovområder. Det kan endvidere følges, hvordan nogle områder har udviklet betydeligt flere torper end andre. Forskelle i jordbunds- og terrænforhold, og dermed i områdernes landbrugsproduktive potentiale, kan forklare nogle af variationerne, men eftersom nogle områder med tilsyneladende identiske naturforhold har resulteret i et ret så forskelligt antal torp-anlæggelser, er også ejerforhold og tidsmæssige ændringer i bebyggelsespolitikken blevet foreslået som mulige medforklaringer. Særligt i de kuperede skovområder kan der identificeres torper nedlagt i senmiddelalderen, men analysen giver ingen belæg for forekomsten af en generel “senmiddelalderlig krise” i regionen. Tværtimod fremviser flere delområder indenfor regionen tegn på både økonomisk og demografisk vækst gennem denne senere del af den undersøgte tidsperiode.

I forlængelse heraf har jeg afslutningsvis forsøgt at påvise eventuelle sammenhænge imellem regionens bebyggelsesstruktur og landbrugsproduktion på den ene side og de naturgeografiske forhold (jordbund og terræn) på den anden, for derved at analysere materialet for tegn på en eventuel forandring i opfattelsen af jordens værdi (“boniteten”). Analysen viser, at det gennem hele undersøgelsesperioden var jorder dannet på moræneler, der blev tillagt den højeste kulturværdi, med små indbyrdes variationer afledt af lerjordens konkrete tekstur (let-, middel- eller tung lerjord). Langt ringere bonitering fik de sandede jorder og vådbundsjorderne, samt jorder af alle typer (både ler- og sandjorder) i kuperet terræn. Det kunne dog se ud som om, at sidstnævnte "sekundære" naturområder steg relativt i værdi op gennem senmiddelalderen og tidlig moderne tid, hvilket kan forklares med øget økonomisk betydning af rugdyrkning (sandjorder) og kvæghold (vådbundsjorder), samt generelt mere omlægning af skov til agerjord (kuperet terræn).

Specialet blev indleveret til Institut for Geografi på Roskilde Universitetscenter og efterfølgende godkendt med karakteren 13 ved eksamination i sommeren 2004. Vejleder på projektet var professor Jesper Brandt (RUC), mens censor var lektor Rolf Guttesen (KU).

Specialet vil ikke blive udgivet i traditionel forstand, men kan downloades som som pdf via nedenstående link. Dertil kan farvekopier af rapporten lånes fra Roskilde Universitetsbibliotek og Holbæk Bibliotek. En omskrevet form af kapitel 3 (om regionens landbrugsforhold jf. 1600-talsmatriklerne) er som nævnt udgivet selvstændigt i Landbohistorisk Tidsskrift 2005:2. Endelig er en generel præsentation af hele analyseserien udgivet som del af Historisk-Geografisk Atlas i 2008.

Dertil har jeg i 2005 udarbejdet en forkortet, ligeledes upubliceret udgave af specialet oversat til engelsk: Agriculture and Settlement in Medieval and Early Modern Zealand : A historical-geographical survey of Danish agriculture and settlement conditions, c.1000-1688. Denne engelsksprogede version er tilgængelig via nedenstående link.