Historisk-Geografisk
Atlas
Af Peder Dam og Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (2008)
Historisk geografi er som navnet antyder en grænsedisciplin imellem fagene Historie og Geografi. Der er gennem tiden givet et væld af definitioner på, hvad historisk geografi går ud på. Ifølge én af fagets helt store skikkelser, H.C. Darby, handler historisk geografi om at rekonstruere geografiske forhold i fortiden. En mere poetisk definition lyder, at »Historical geography may be likened to an open common where inhabitants from surrounding parishes enjoy unrestricted access«.
Historisk-Geografisk Atlas er en guidet rundtur ind på denne ”åbne fælled” med fokus på disciplinens dansk-svenske traditioner og kildemæssige muligheder for studier af perioden 1000-1800. Atlasset er bygget op i tre dele. Første del er en gennemgang af den historiske geografis udvikling, metode og anvendelse i Nordvesteuropa mere bredt og Sydskandinavien mere specifikt. Der sluttes af med en beskrivelse af historisk-geografiske kilder til dansk landbrug og bebyggelse i middelalder og tidlig moderne tid. Anden del omfatter nationale kortlægninger og studier af landbrug og bebyggelse i tidlig moderne tid. Undersøgelserne er uddrag og viderebearbejdning af Peder Dams speciale “Landbrugsproduktivitet i tidlig moderne tid - en geografisk-historisk analyse af dansk landbrug i perioden før landbrugsreformerne med udgangspunkt i Chr. V’s matrikel (1681-1688)”. Tredje del er en ruralhistorisk-geografisk regionsanalyse af udviklingen i Nordvestsjælland i perioden fra omkring år 1000 til 1688. Dette er en viderebearbejdning af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsens speciale “Middelalderens landbrug og bebyggelse: en statistisk-geografisk undersøgelse af landbrugs- og bebyggelsesforholdene i NV-Sjælland gennem vikingetid, middelalder og tidlig moderne tid”. Begge specialer er fra Roskilde Universitetscenter 2004.
Historisk-Geografisk Atlas retter sig forhåbentlig til flere forskellige læsergrupper. Dels til den historisk-geografisk interesserede læser, der gerne vil vide mere om landbrugsproduktionen i Danmark fra 1600-tallet og frem mod udskiftningen og/eller om landbrugs- og bebyggelsesforholdene i Nordvestsjælland o.1000-1688. Dels til potentielle udøvere af den historiske geografi, der gennem atlassets præsentation af mulige kilder, metoder og eksempler på analyser og tolkninger forhåbentlig vil lade sig inspirere (eller provokere) til selv at give sig i kast med den tværfaglige disciplin. For at give indtryk af atlassets indhold er en indholdsfortegnelse gengivet nedenfor, efterfulgt af tre figureksempler med tilknyttet tekst fra hver af atlassets tre dele.
Vi bilder os langt fra ind, at de foreslåede metoder er de eneste rigtige eller at de har ført frem til de endelige svar. Helt i tråd med ånden i al god historisk-geografisk forskning vil vi nu med forventning se frem til at blive udfordret, modsagt og måske endda modbevist, således at fremtidige generationer kan udbygge og forbedre den smule indsigt vi måtte have bidraget med til forståelsen af vor fælles kulturhistorisk-geografiske fortid - og dermed også af vor kulturmiljømæssige samtid og fremtid.
Historisk-Geografisk Atlas koster 400 kr. (inkl. moms) og kan rekvireres gennem Geografforlaget. Det er i stort format (340 x 245 mm) og rigt illustreret over 192 sider.
Peder Dam & Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen. Historisk-Geografisk Atlas. ’Atlas over Danmark’ bind 7. Red. af Jesper Brandt & Rolf Guttesen. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab & Geografforlaget. København 2008. ISBN 978-87-7702-554-9.
Medudgivende institutioner: Roskilde Universitetscenter, Århus Universitet, Kort & Matrikelstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Redaktionskomite: Jesper Brandt, Rolf Guttesen, Peter Korsgaard, Bjørn Hermansen, Tommy Dalgaard og Anette Reenberg. Forlagsredaktion: Esben Lildholdt Esbensen.
Indholdsfortegnelse til Historisk-Geografisk Atlas:
INDLEDNING
1. HISTORISK GEOGRAFI : Tradition, anvendelse og perspektiver
1.1
Historisk-geografisk tradition i Nordvesteuropa
1.2
Historisk-geografisk tradition i Sydskandinavien
1.3
Historisk-geografisk metode
1.3.1 Retrospektivitet og retrogressiv metode
1.3.2 Tidssnitsanalyse og komparativ metode
1.4
Historisk-geografisk anvendelse : Kulturmiljøregistrering
1.4.1 Kulturmiljøbegrebet i 1990’ernes miljøpolitik
1.4.2 Digitalt atlas over kulturmiljøer i Danmark
1.4.3
Nationalparkprojekt Kongernes Nordsjælland
1.4.4 De inddæmmede landskaber
1.5
Historisk-geografiske kilder til dansk landbrug og bebyggelse c.1000-1800
1.5.1 Historiske kort
1.5.2 1600-tallets matrikler
1.5.3 Stednavne
1.5.4 Ejerlav
1.5.5 Naturgeografiske forhold
1.5.6 Kirker
1.5.7 Sogne
1.5.8 Middelalderens matrikler (plove, bol, mark, skilling og
“bispeskyld”)
2.
HISTORISK-GEOGRAFISKE KORTLÆGNINGER OG STUDIER PÅ NATIONALT PLAN
2.1 Indledning
2.2 Geologi og jordbund
2.2.1 Jordartskortene
2.2.2 Jordtypekortet
2.2.3 Kombinationskortet
2.3 Arealanvendelsen 1761-1805
2.3.1 Opmålingen (1761-1805)
2.3.2 De trykte kort 1:120.000 (1768-1805)
2.3.3 Digitaliseringen
2.3.4 Landsdækkende kort
2.4 Bebyggelse og ejerlav i 1680'erne
2.4.1 Christian V’s matrikel
2.4.2 Opmålings- og vurderingsarbejdet på Øerne
2.4.3 Opmålings- og vurderingsarbejdet i Jylland
2.4.4 Vurdering af matriklens problemstillinger
2.4.5 Digitaliseringen af Christian V’s matrikel
2.4.6 Temakort: Andelen af ager
2.4.7 Temakort: Landsbyer
2.4.8 Temakort: Enkeltgårde
2.4.9 Temakort: Herregårde
2.4.10 Temakort: Forholdet mellem huse og gårde
2.5 Kortlægning af produktiviteten i 1680'erne
2.5.1 Produktivitet i kongeriget Danmark
2.5.2 Regionale variationer
2.5.3 Lokale variationer
2.6 Produktivitetens afhængighed af geografiske forhold
2.6.1 Produktivitet vs. jordbundsforhold
2.6.2 Produktivitet vs. terræn
2.6.3 Produktivitet vs. afstand til købstæder
2.6.4 Produktivitet vs. arealanvendelsen
2.6.5 Produktivitet vs. bebyggelsestype
3. HISTORISK-GEOGRAFISK REGIONSANALYSE : NORDVESTSJÆLLAND c.1000-1688
3.1 Indledning
3.1.1 Introduktion til regionsanalysen
3.1.2 Regionens naturgeografi og udpegning af naturgeografiske zoner
3.2 Landbrug i 1600-tallets Nordvestsjælland
3.2.1 Bonitet 1688 (den arealrelative hartkornstaksering)
3.2.2 Opdyrkningsgrad 1688
3.2.3 Produktionsfordeling (korn eller dyr) 1662
3.2.4 Afgrødesammensætning 1662
3.3 Nordvestsjællands bebyggelse i middelalder og tidlig moderne tid
3.3.1 Bebyggelsesudvikling belyst ved stednavne
3.3.2 Regionens bebyggelses- og landskabsstruktur...
3.3.3 Bebyggelsesanalyse i fire nordvestsjællandske bygder
3.4 Kirker og sogne i middelalderens Nordvestsjælland
3.4.1 Kirkebyer og hovedgårde
3.4.2 Kirkernes datering og byggemateriale
3.4.3 Sognenes og kirkernes størrelse i højmiddelalderen
3.4.4 Sognenes indre bebyggelsesstruktur
3.4.5 “Bispeskylden” i Roskildebispens Jordebog
3.5 Demografisk-økonomisk vækst i Nordvestsjælland c.1100-1688
3.5.1 Udviklingen 1100-1300 (fra romanske skibsarealer til bispeskyld)
3.5.2 Udviklingen 1300-1688 (fra bispeskyld til hartkorn)
3.5.3 Udviklingen 1100-1550 (udvidelser af kirkeskibe)
KONKLUSION
KILDER OG LITTERATUR
Kartografiske
eksempler fra Historisk-Geografisk
Atlas:
En klassiker i danske ejerlavsstudier: Vissenbjerg sogn på Nordvestfyn. Sognet bærer præg af ved indgangen til højmiddelalderen at have udgjort ét stort ejerlav omkring landsbyen Vissenbjerg, der lå ved kirken. Fra denne “adelby” anlagdes i løbet af højmiddelalderen en række mindre landsbyer (“torper”, her især af navnetypen -bølle), der fik udskilt egne ejerlav i en tilnærmelsesvis stjerneform omkring moderbyen. Mange af enkeltgårdene, både her og i nabosognene, synes i højere grad at høre senmiddelalderen til. Udflytningen var så fuldkommen, at kun én gård blev tilbage i det gamle adelbyejerlav; gården Fuglevig lå ca. ½ km fra kirken og blev med tiden indrettet til præstegård. Kortet viser en rekonstruktion af situationen i 1688. Selvom eksemplet er både klassisk og illustrativt, så skal det understreges, at fænomenet i en så rendyrket form er sjældent set. Kortet indgår i atlassets første del som fig. 1.54.