Torp - som ortnamn och bebyggelse

Red. Peder Dam, Peder Gammeltoft, Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Bo Nissen Knudsen & Ola Svensson

Ordet torp indgår som det mest hyppige element i danske og svenske bebyggelsesnavne. Omkring 10.000 skandinaviske landsbyer og gårde har fra gammel tid heddet noget med torp, enten med -torp som navneendelse (hvilket i Danmark i nutiden som regel er ændret til -rup, -strup eller -drup), f.eks. i Nyrup (: "den nye torp"), eller helt uden forled i formen Torp eller Torpe. I middelalderens landskabslove optræder torp desuden som betegnelse på en udflytterbebyggelse, dvs. nogle gårde udflyttet fra en landsby ("adelbyen"). En sådan "udflyttertorp" fik i nogle tilfælde også et torp-navn, men de kunne også have mange andre navneendelsestyper. I Sverige fungerer torp stadig aktivt i sproget som betegnelse på som regel isolerede enkeltgårde. Torp er endvidere ikke nogen særskilt skandinavisk bebyggelsesbetegnelse, idet beslægtede betegnelser og navneformer bl.a. kendes fra Tyskland (-dorf), Nederlandene (-dorp) og England (-thorp og -throp).

Forskernetværket Torp-forum har siden 2002-03 med jævne mellemrum dannet et uformelt, tværfagligt forum for geografer, historikere, arkæologer og navneforskere i Danmark og Sverige med interesse for stednavnetypen -torp, f.eks. dens oprindelse, datering og tilknytning til forskellige bebyggelsestyper. I april 2007 kronedes samarbejdet med en tredageskonference om torp på Fridhemsborg i Malmö arrangeret af Torp-forum i samarbejde med Institutet för språk och folkminnen.

En række af de på konferencen præsenterede foredrag er sammen med enkelte andre nu blevet udgivet i antologien Torp - som ortnamn och bebyggelse. En indholdsfortegnelse over bidragsydere og artikeltitler ser ud som følger:

Artiklerne, der er skrevet på dansk, svensk, norsk og engelsk (alle skandinaviske med summary på engelsk, de engelske med summary på dansk), har alle været igennem fagfællebedømmelse (peer review).

Torp - som ortnamn och bebyggelse er en tværfaglig forskningsantologi, der både præsenterer ældre forskningsresultater og tolkninger, såvelsom de allernyeste iagttagelser og idéer fra Danmark, Sverige, Norge, Holland og England. Bogen henvender sig både til etablerede og vordende torp-forskere, såvel i universitetsverdenen som rundt om på museer og arkiver, hvor den forhåbentlig dels kan tjene som tjenligt opslagsværk vedrørende torp-relaterede spørgsmål, dels kan inspirere og/eller provokere til nye studier. Betegnelsen "torp-forsker" bør forstås med et glimt i øjet, idet vi godt er klar over, at der næppe findes ret mange, der har anvendt netop denne titel på deres visitkort. Omvendt er vi imidlertid også overbeviste om, at med godt 10.000 torper i Skandinavien alene, så vil rigtig mange geografer, historikere, arkæologer, navneforskere, museumsfolk, arkivarer m.fl. i både Danmark og Sverige med jævne mellemrum støde på en torp i deres arbejde. Og her kan Torp-antologien være et hjælpemiddel til en bedre forståelse af, hvad sådan en torp i grunden er for en størrelse.

Torp - som ortnamn och bebyggelse er udgivet af Dialekt- och ortnamnsarkivet i Lund (DAL), Institutet för språk och folkminnen, i redaktionelt samarbejde med Nordisk Forskningsinstitut (NFI), Københavns Universitet. Antologien er udgivet med økonomisk hjælp fra Ebbe Kocks stiftelse. Den kan købes ved henvendelse til DAL eller NFI:

Nordisk Forskningsinstitut (NFI)

Njalsgade 136, 2300 København S

Henvendelse vedr. bogsalg til Peder Gammeltoft eller Johnny G.G. Jakobsen

Pris: DKK 160 inkl. moms (plus forsendelse)

Dialekt- och ortnamnsarkivet i Lund (DAL)

Gerdagatan 9, 223 62 Lund

Tfn: +46 (0)4619 2490 ● E-post: dal@sofi.se ● Bestilling via webbutik

Pris: SEK 200 inkl. moms (plus forsendelse)

I Sverige kender Lantmäteriverkets navnedatabase til 18.319 stednavne af typen Torp eller med endelsen -torp, hvilket på oversigtskortet er markeret med en gul prik for hver enkelt. Dertil kommer alle de, der siden middelalderen har ændret endelsesform til -arp, -orp eller -rup. Ifølge Staffan Nyström omfatter navnegruppen i dag sammenlagt omkring 26.000 torper. Traditionelt regnes blot 7.500 af disse for ældre bebyggelser, dvs. landsbyer og enkeltgårde fra vikingetid eller middelalder, mens resten regnes for senere og af en mere beskeden bebyggelsestype, typisk simple skovhytter beregnet på husmænd og skovarbejdere. Staffan Nyström stiller dog spørgsmålstegn ved, om denne skelnen er helt holdbar. (Nyström 2009, figur 1, s. 109)

I middelalderens Danmark har der formentlig eksisteret omkring 4.000 enkeltgårde og landsbyer med endelsestypen -torp, hvilket idag typisk er forvansket til endelser som -rup, -strup eller -drup. Omkring 500 af dem synes nedlagt igen allerede inden de store matrikler i 1600-tallet. Oversigtskortet her viser de -torp'er i nutidens Danmark, der eksisterede i 1688 og da havde mindst to gårde i et dyrkningsfællesskab (dvs. landsbyer). Som det fremgår, optræder -torp'erne over hele landet, men nogle steder i større koncentrationer end andre. På Sjælland er udpeget en enkelt -torp, Jonstrup, der af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen foreslås som eksempel på "den gennemsnitlige -torp". (Jakobsen 2009, figur 1, s. 169)

Torperne kendes også fra udlandet, f.eks. fra Normandiet og England, hvor man mener stednavnetypen er indført af vikingerne. Det behøver dog ikke at betyde, at alle engelske -thorp'er har været opført eller beboet af vikinger. Faktisk bærer en del af navnene præg af først at være opstået flere generationer efter vikingetidens ophør. På kortet her over East Midlands, det såkaldte Five Boroughs-område, hvor vikingerne menes at have haft et af deres engelske kolonisationscentre, kan der findes ganske mange bebyggelser med thorp-navne i det middelalderlige materiale, men en hel del af dem kendes ikke fra Domesday Book (fra 1086) og synes først opstået efter 1150 - idet der dog også kan være tale om nye navne til gamle bebyggelser. (Fellows-Jensen 2009, figur 2, s. 49)

I Danmark dækker torp både over stednavne af typen -torp og en særlig bebyggelsestype omtalt i højmiddelalderens landskabslove, hvorfra torpen traditionelt betegnes som en udflytterbebyggelse, dvs. én eller flere gårde udflyttet fra en ældre landsby, "adelbyen". I et vist omfang falder sådanne formodede udflyttertorper sammen med stednavnetorperne, men udflytterbebyggelser optræder også med mange andre endelsestyper end -torp, ligesom langt fra alle bebyggelser af navnetypen -torp har karakter af udflytterbebyggelser. Kortet viser Skjød sogn nordvest for Århus, afgrænset af sorte og røde linier. Indenfor sognet markerer de blå linier ejerlavsforholdene i 1688. Efter alt at dømme er Loptrup, Hasager, Torup, Glæsborg, Gejlund, Helstrup, Kvolbæk, Lindgård, Sølvsten og Brundt alle udskilte udflyttertorper fra adelbyen Skjød - hvoraf tre således også er af navnetypen -torp. De fire "fangarme" i Skjøds ejerlav beliggende mellem de udskilte ejerlav indikerer ifølge Peder Dam muligvis, at også disse områder engang har været udskilte og bebygget med torper, der imidlertid senere er blevet opgivet og genindlemmet i adelbyen. (Dam 2009, figur 8, s. 198)

I antologien foreslås flere alternative bebyggelseshistorier bag -torp'erne end den traditionelle danske opfattelse af -torp'er som udelukkende udflytterbebyggelser i en slags decentraliseringsproces. I Kværndrup sogn på Fyn kan Lars Ewald Jensen f.eks. finde tegn på, at kirkebyen Kværndrup snarere kan være opstået som et ønske om at centralisere en indtil da spredt bebyggelsesstruktur i sognet omkring en kirke og mølle. (Jensen 2009, figur 6, s. 233)

Gennem tiden har flere bebyggelses- og landbrugshistorikere diskuteret, om torperne var del af en øget opdyrkning af landet, hvor stadig dårligere agerjord blev taget under plov indtil processen kulminerede med overudnyttelse, udpining og senmiddelalderlig krise - eller om torperne snarere var resultatet af en omlægning fra husdyrbrug til agerbrug, og derfor havde mere agerbrugsegnet jord end de gamle adelbyer. En undersøgelse af jordbundsforholdene i en radius af 1000 m fra midten af landsbyer inddelt i to hovedgrupper efter deres navnetype (dels formodet før-vikingetidige endelsestyper som -lev, -løse, -inge, -sted og -hem, dels endelsestypen -torp) i hele det nutidige Danmark viser, at -torp'erne generelt havde en mere sandholdig jord omkring sig end deres potentielle adelbyer - uanset hvordan jordbundsforholdene i øvrigt var i de forskellige regioner. Dette tyder snarest på, at adelbyerne ved udskilningen ofte beholdt den bedste agerjord for sig selv. (Jakobsen 2009, figur 11, s. 183)

Torp som både bebyggelses- og stednavnetype har med tiden fået lidt forskellig betydning i Danmark og Sverige, hvor ett torp i efter-middelalderens Sverige i stadig større grad er kommet til at modsvare det, man i Danmark ville betegne et husmandssted eller en hytte. Dette afspejles også stednavnemæssigt, idet sådanne huse i Danmark ofte bærer navneendelser som -hus eller -bo, mens de i Sverige hedder noget med -torp. I det gamle dansk-svenske grænseland er forskellen særlig tydelig, f.eks. oppe i det nordøstlige Skåne, hvor Henrik Svensson endda har påvist, hvordan det oprindelige danske stednavn Stokkehuset i nyere tid er blevet forsvensket til Stockatorp; de to kortudsnit over præcis samme område er fra henholdsvis 1812-20 og 1931. (Svensson 2009, figur 11, s. 163)

Afslutningsvis vises her et eksempel på den ovenfor omtalte svenske "skovmandstorp", et ensomt beliggende lille hus ved navn Rönningstorp i det skovklædte klippelandskab i Västmanland - på alle måder langt fra de landsbyer, enkeltgårde og hovedgårde i middelalderens Danmark, der fik navne med endelsen -torp. Rönningstorp går muligvis tilbage til 1600-tallet, men næppe før, og den var nedlagt igen i starten af 1900-tallet, som mange andre af denne type svenske torper; fotografiet er taget i perioden 1901-12. (Nyström 2009, figur 5, s. 114)

Torp - som ortnamn och bebyggelse. ’Skrifter utgivna av Dialekt- och ortnamnsarkivet i Lund’ bind 11. Red. Peder Dam, Peder Gammeltoft, Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, Bo Nissen Knudsen & Ola Svensson. Dialekt- och ortnamnsarkivet i Lund, Institutet för språk och folkminnen. Lund 2009. ISSN 1404-4676. ISBN 978-91-7229-066-2.