Katalog over klostre i middelalderens Danmark
Digitaliseret og præsenteret af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, 2006.
Indholdsfortegnelse til kataloget:
Link til download af KlosterGIS DK i ArcView 3.1 og MapInfo
Printvenlig word-udgave af præsentation og katalog
1.
Alling.
Benediktinermunke. 1250-1536.
Menes
oprettet mellem 1231 og 1268 ved flytning hertil fra Vejerslev.
Synlige
rester: Jordvolde.
2.
Antvorskov (Skt. Johannes).
Johannitermunke. 1164-1536.
Grundlagt
af Valdemar I og ærkebiskop Eskil. Førende johanniterkloster i Norden. Ved den
endelige nedlæggelse 1580 fandtes endnu fire munke. Ombygget til kongeligt
slot, centrum for ryttergodsdistrikt. Nedrevet o.1814.
Synlige
rester: Ruiner af tilbygninger.
3.
Asmild (Skt. Margrethe).
Augustinernonner. 1167-1536.
Første
omtale 1167. Klosterkirken tidligere sogne- og domkirke. Opsynet henlagt til
kannikkerne i Viborg. Efter Reformationen fik nonnerne lov at blive boende; den
sidste døde 1552. Klosteret nedbrændt 1713.
Synlige
rester: Kirken.
4.
Assens (Vor Frue).
Karmeliterbrødre. 1500-1530.
Karmeliterne
fik omkring 1500 overdraget byens gamle Helligåndshus under løfte om at
oprette et hospital. Bygninger blev opført, men hurtigt nedrevet efter
Reformationen.
Synlige
rester: Intet.
5.
Asserbo.
Karteusermunke. 1163-1170.
Grundlagt
af ærkebiskop Eskil, men hurtigt opgivet af de tilrejsende munke. Efterfølgende
givet som grangia til cistercienserne i Sorø, der ca. 1450 forlenede gården
bort. 1502 overtaget af Kronen. I dag kun ruiner af Asserbo Slot.
Synlige
rester: Intet.
6.
Børglum.
Præmonstratenserkannikker. 1209-1536.
Kannikekloster
til Børglum bispesæde. Datterkloster af Steinfeld. Muligvis et
benediktinerkloster i 1100-tallet. 1536 kongeligt lenssæde, senere privat
hovedgård.
Synlige
rester: Hele anlægget.
7.
Dalum (Vor Frue).
Benediktinernonner. 1200-1529.
Oprettet
ved udflytning fra Nonnebakken i Odense. Overtaget af Kronen 1529. Nonnerne fik
lov at blive boende; den sidste døde 1580. Opr. klosterkirke blev sognekirke
(Dalum Kirke). Fra 1600-tallet nyt (lutheransk, siden katolsk) kloster på
stedet.
Synlige
rester: Kirken.
8.
Eskilsø (Skt. Thomas).
Augustinerkannikker. 1150-1176.
Menes
oprettet i midten af 1100-tallet, formentlig af ærkebiskop Eskil. Reformeret af
biskop Absalon og abbed Vilhelm. Flyttet til Æbelholt ca. 1176. Eskilsø
fortsatte derpå en tid som klosterets ladegård.
Synlige
rester: Ruiner.
9.
Esrum
(Vor Frue).
Cisterciensermunke. 1151-1536.
Oprettet
af ærkebiskop Eskil på rester af ældre, opgivet benediktinerkloster.
Datterkloster af Clairvaux. De sidste munke overførtes til andre klostre 1559.
Hovedparten af klosteret nedrevet sidst i 1500-tallet.
Synlige
rester: Sydøstlig tilbygning.
10.
Essenbæk (Skt. Laurentius).
Benediktinermunke. 1179-1529.
Udflyttet
1179-80 fra Randers, hvor klosteret oprettedes af Stig Hvide i midten af
1100-tallet. Overgik til kongelig forlening 1529, privat eje 1661. Det er uvist
hvornår klosteret blev revet ned.
Synlige
rester: Intet på stedet, søjler findes i Randers.
11.
Fåborg (Helligånden).
Helligåndsbrødre og -nonner. 1477-1540.
Oprettet
af lokale adelige som hospital på ældre helligåndshus. Reformeret i
1520'erne, men fortsatte som hospital til 1540. Kirke gjort til sognekirke
(Helligåndskirken), klosteret nedrevet i 1600-tallet.
Synlige
rester: Kirken.
12.
Gavnø (Skt. Agnete).
Dominikanernonner. 1403-1536.
Oprettet
af Ida Pedersdatter Falk og dronning Margrete I på ældre herregård. Ved Reformationen fik nonnerne lov
at blive boende; nonner kendes endnu på stedet 1556. I 1583 omdannedes
klosteret til privat herregård.
Synlige
rester: Kirken.
13.
Glenstrup (Skt. Maria).
Benediktinermunke. 1125-1445.
Menes
oprettet i første halvdel af 1100-tallet. Nedlagt 1445, hvor godset overførtes
til birgittinerne i Mariager. Bevaret kirke (ældre sognekirke) lå isoleret fra
klosteret, hvis beliggenhed ikke kendes med sikkerhed.
Synlige
rester: Kirken.
14.
Grinderslev (Skt. Peder).
Augustinerkannikker. 1150-1536.
Menes
oprettet i midten af 1100-tallet. I 1176 til 1440 indgås broderskab med
kapitelklosteret i Viborg. Efter Reformationen i forlening til 1581, derpå
nedlagt til fordel for herregård. Kirken gjort til sognekirke.
Synlige
rester: Kirken.
15.
Gudum (Vor Frue).
Benediktinernonner. 1250-1536.
Omtales
første gang 1286. Lå oprindeligt ½ km mod SV ved Klostermølle Å. Flyttet
1484 til ældre (stadig eksisterende) sognekirke. Ved Reformationen fik nonnerne
lov at blive boende; nonner kendes endnu på stedet 1573.
Synlige
rester: Kirken.
16.
Haderslev.
Dominikanerbrødre. 1250-1527.
Omtales
første gang 1254; form. oprettet få år forinden. Brødrene fordrevet af
hertug Christian 1527; dermed et af de første danske klostre lukket pga.
Reformationen. Kirken stod til 1627, hvor den brændte ned.
Synlige
rester: Intet.
17.
Halsted (Skt. Samson).
Benediktinermunke. 1290-1536.
Omtales
første gang 1305; form. oprettet af prinsesse Jutta efter 1284. Anlagt omkring
romansk sognekirke. Priorat under Ringsted Kloster. Kronlen efter 1538, men
fortsat munke i 1540'erne. Klosteret nedrevet 1589 til fordel for herregård.
Synlige
rester: Kirken.
18.
Helsingør (Skt. Nikolaus).
Dominikanerbrødre. 1441-1536.
Oprettet
af Christoffer af Bayern. Ved Reformationen overdraget til byen. Hele anlægget
menes nedrevet sidst i 1600-tallet.
Synlige
rester: Intet.
19.
Helsingør (Skt. Anna).
Franciskanerbrødre. 1420-1537.
Oprettet
af Erik af Pommern omkring ældre Skt. Anna Kapel. Nedrevet 1580 til fordel for
kongeligt lystslot ("Lundehave"), der i 1700-tallet afløstes af
"Marienlyst".
Synlige
rester: Intet.
20.
Helsingør (Skt. Maria).
Karmeliterbrødre. 1430-1536.
Oprettet
af Erik af Pommern. Ved Reformationen omdannet til Vor Frue Hospital, i dag
stiftskontorer. Kirken indrettet til tysk kirke 1576-1819, derpå almindelig
sognekirke (Skt. Mariæ). Et af Danmarks bedst bevarede middelalderklostre.
Synlige
rester: Hele anlægget.
21.
Holbæk.
Dominikanerbrødre. 1275-1535.
Ved
Reformationen indrettedes kirken til sognekirke, der blev revet ned 1869. Østfløjen
menes nedrevet kort efter Reformationen. Øvrige bygninger anvendt til
latinskole, rådhus og ligkapel; i dag sognelokaler.
Synlige
rester: Syd- og vestfløjen.
22.
Holme, "Insula Dei".
Cisterciensermunke. 1172-1536.
Datterkloster
af Herrevad. De sidste munke var væk 1550. Fra 1586 ombygget til hovedgården
Rantzausholm, siden 1672 kaldt Brahetrolleborg.
Synlige
rester: Hele anlægget.
23.
Horsens.
Franciskanerbrødre. 1261-1532.
Oprettet
af ridder Niels Manderup af Barritskov. Ved Reformationen blev kirken gjort til
sognekirke og resten af klosteret nedrevet.
Synlige
rester: Kirken.
24.
Horsens (Skt. Johannes).
Johannitermunke. 1375-1536.
Menes
oprettet 1360-90. Kloster og kirke lå udenfor byen med kapel (Skt. Jakob) inde
i byen. Drev desuden Skt. Jørgensgård og Helligåndshus. Ved Reformationen fik
munkene lov at blive livet ud. 1575 omdannet til adelig herregård Stjernholm.
Synlige
rester: Intet.
25.
Hundslund (Skt. Clemens).
Benediktinernonner. 1250-1535.
Ved
Reformationen fik nonnerne lov at blive boende; den sidste døde 1581. Derefter
adelig og kongelig hovedgård/slot (Dronninglund). Kirken omdannet til
sognekirke (Dronninglund Kirke).
Synlige rester: Kirken og østfløjen.
26.
Kalundborg.
Franciskanerbrødre. 1240-1532.
Oprettet
af grevinde Ingerd. Anlagt udenfor højby og bymur. Menes befæstet som del af
bymur i 1360'erne. Brødre fordrevet af slotsfogeden 1532. Bygninger anvendt som
kongelig ladegård og med tiden nedrevet.
Synlige
rester: Intet.
27.
Kalvø.
Cisterciensermunke. 1168-1172.
Oprindelig
benediktinsk celle, form. under Veng, hvorfra det da cisterciensiske konvent
tilflyttede 1168, dog blot for at fortsætte til Øm 1172.
Synlige
rester: Intet.
28.
Knardrup.
Cisterciensermunke. 1326-1536.
Oprettet
i kongsgård foræret til Sorø Kloster af Christoffer II. Ved Reformationen
overgået til Universitetet, 1561 tilbage til Kronen, der lod klosteret
nedbryde.
Synlige
rester: Intet.
29.
Kolding.
Franciskanerbrødre. 1288-1530.
Oprettet
af ridder Henrik Dulmer på ældre kapel og gård ("Dueholm").
Nedrevet kort efter Reformationen.
Synlige
rester: Intet.
30.
København.
Franciskanerbrødre. 1238-1530.
Oprettet
af grevinde Ingerd. Nedrevet kort efter Reformationen, på nær klosterets fængsel,
der i starten af 1600-tallet omdannedes til kirke for tugthus indrettet i Helligåndsklosteret.
Synlige
rester: Murværk (i restauranten “Peder Oxe”).
31.
København.
Helligåndsbrødre og -nonner. 1474-1530.
Oprettet
af Christian I på helligåndshus fra slutningen af 1200-tallet. Kloster
omdannet til hospital 1530, syd- og østfløj nedrevet i 1600-tallet. Kirken
omlagt til sognekirke fra 1537, næsten helt nedbrændt 1728.
Synlige
rester: Vestfløjen.
32.
København (Skt. Clara).
Franciskanernonner. 1497-1535.
Oprettet
af kong Hans og dronning Christine. Afslutningstidspunkt ukendt; nonner nævnes
endnu 1535. Efter Reformationen omdannet til støberi; hele anlægget nedrevet i
1600-tallet.
Synlige
rester: Intet.
33.
Køge.
Franciskanerbrødre. 1484-1531.
Oprettet
af kong Hans og dennes moder dronning Dorothea. Ved Reformationen overgivet til
byen og omdannet til hospital. Klosteret nedrevet 1552, kirken 1593; genopført
kirke fandtes 1677-1752.
Synlige
rester: Intet.
34.
Løgum,
"Locus Dei".
Cisterciensermunke. 1173-1536.
Oprettet
ved overførsel af munke fra Seem som datterkloster af Herrevad. Munke på stedet til
1548. Derefter under Gottorp og fra 1713 Kronen som lenssæde for eget amt. Syd-
og vestfløj nedrevet i 1700-tallet. Kirken i dag sognekirke for Løgumkloster
by.
Synlige
rester: Kirken og østfløjen.
35.
Mariager (Jomfru Maria og Skt. Birgitta).
Birgittinermunke og -nonner. 1446-1536.
Oprettet
af Århusbispen som datterkloster af Maribo. Mariager By opstået ved klosteret.
Efter Reformationen måtte nonnerne blive til 1585. Kirken da omdannet til
sognekirke. Klosteranlægget nedrevet i 1700- og 1800-tallet.
Synlige
rester: Dele af kirken.
36.
Maribo (Jomfru Maria og Skt. Birgitta).
Birgittinermunke og -nonner. 1416-1551.
Oprettet
af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo By opstået ved klosteret.
Fortsatte som katolsk stiftelse til 1551, lutheransk jomfrukloster 1556-1621,
derpå til Sorø Akademi og efterhånden nedrevet. Kirken gjort til domkirke
1803.
Synlige
rester: Kirken og ruiner af klosteret.
37.
Nakskov.
Helligåndsbrødre og -nonner. 1470-1536.
Oprettet
i tidligere helligåndshus, underlagt klostret i Fåborg. Fungerede som
verdsligt hospital 1536-40, derpå nedlagt; jorderne overdraget Nykøbing
Hospital på Falster. Kirken nedrevet sidst i 1600-tallet.
Synlige
rester: Intet.
38.
Nonnebakken, Odense.
Benediktinernonner. 1175-1200.
Omtales
første gang 1180. Forladt o.1200 til fordel for Dalum Kloster.
Synlige
rester: Intet.
39.
Nykøbing F (Vor Frue m.fl.).
Franciskanerbrødre. 1419-1532.
Oprettet
af Erik af Pommern. Overdraget byen ved Reformationen, hvor kirken gjordes til
sognekirke (Klosterkirken), mens vestfløjen har tjent diverse verdslige formål
(rådhus, latinskole, arrest og bibliotek); i dag bolig for sognepræst.
Synlige
rester: Kirken og vestfløjen.
40.
Nykøbing M (Skt. Johannes og Maria Magdalena).
Johannitermunke. 1370-1536.
Oprettet
af biskop Svend af Børglum. Efter Reformationen kunne munke blive til 1558.
Sidst i 1500-tallet omdannet til herregård ("Dueholm Kloster"). Kirke
og hovedanlæg nedrevet i 1600-tallet, møllehus omdannet til hovedbygning for
herregård.
Synlige
rester: Møllehus.
41.
Nysted.
Franciskanerbrødre. 1286-1538.
Oprettet
af herskabet på Kærstrup og Kelstrup. Nedrevet efter Reformationen.
Synlige
rester: Intet.
42.
Næstved.
Franciskanerbrødre. 1242-1532.
Oprettet
af grevinde Ingerd, dog først med byherren Skovklosters accept i 1270. Plyndret
af borgerne 1531 og brødrene fordrevet året efter, hvorpå klosteret blev
overdraget byen. Hele anlægget hurtigt nedrevet, kirken dog først efter 1553.
Synlige
rester: Intet.
43.
Næstved.
Dominikanerbrødre. 1265-1536.
Ved
Reformationen bortforlenet som Sortebrødregård. Det egentlige klosteranlæg
tidligt nedrevet. Herresæde indrettet i sydlige tilbygninger, der blev revet
ned 1840. Klosterkirken stod endnu som ruin 1744, men forsvandt siden.
Synlige
rester: Intet.
44.
Odense (Skt. Maria).
Franciskanerbrødre. 1279-1537.
Oprettet
af Erik Glipping. Efter Reformationen gjordes kirken til sognekirke og klosteret
indrettedes til hospital; endnu i dag privat stiftelse. Kirken nedrevet først i
1800-tallet. En ny "Gråbrødrekirke" indrettet i østfløjen i
1870'erne.
Synlige rester: Hele anlægget på nær kirken.
45.
Odense (Skt. Johannes).
Johannitermunke. 1275-1536.
Oprettet
ved ældre sognekirke (Skt. Mikael). Omtales første gang i 1280, men kun som
"hus" indtil 1402. Ved Reformationen gjort til lenssæde (Odensegård,
senere Odense Slot), kirken til sognekirke (Skt. Hans).
Synlige
rester: Kirken.
46.
Odense (Skt. Clara).
Franciskanernonner. 1522-1538.
Oprettet
af dronning Christine (som middelalderens sidste danske kloster). I 1538 lå
klosteret forladt og indrettedes da til bispegård.
Synlige
rester: Intet.
47.
Odense (Skt. Knud).
Benediktinermunke. 1100-1536.
Oprettet
o.1100 af Erik Ejegod til helgenkult for Knud den Hellige. 1139 status som
domkapitel. Fortsatte efter Reformationen som domkirke (med munke til 1571).
Kloster delvist rekonstrueret efter brand 1913; i dag bl.a. med lokalhistorisk
bibliotek.
Synlige
rester: Kirken med fundamenter fra resten af anlægget.
48.
Odense (Skt. Peder).
Dominikanerbrødre. 1240-1536.
Omtales
første gang 1252. Ved Reformationen overdraget til det nye hospital (i Gråbrødreklosteret).
Hele anlægget var nedrevet i starten af 1600-tallet.
Synlige
rester: Intet.
49.
Præstø (Vor Frue og Skt. Antonius).
Antoniterbrødre. 1470-1536.
Oprettet
af Christian I på byens sognekirke som datterkloster af Mårkær. Ved
Reformationen fortsatte kirken som sognekirke, mens resten af anlægget nedreves
1563.
Synlige
rester: Kirken.
50.
Randers (Skt. Peder og Vor Frue).
Benediktinernonner. 1125-1428.
Anlagt
i første halvdel af 1100-tallet. Muligvis dobbeltkloster indtil c.1140, hvor
munkene da skulle være flyttet til Essenbæk. Opløst 1428, godset overført
til Mariager. Kirken omdannet til sognekirke, nedrevet 1530. Resten af anlægget
var da væk.
Synlige
rester: Intet.
51.
Randers.
Franciskanerbrødre. 1236-1530.
Ved
Reformationen gjordes kirken til sognekirke. Resten af klostret fra 1544
ombygget til Dronningborg Slot, med kirken som kombineret slots- og sognekirke
til 1698. Hele anlægget nedrevet 1721.
Synlige
rester: Intet.
52.
Randers (Skt. Morten).
Helligåndsbrødre og -nonner. 1485-1532.
Oprettet
på helligåndshus fra 1434. Fik 1494 tillagt Skt. Mortens Kirke af kong Hans
som kombineret kloster- og sognekirke. Omlagt til hospital 1532, der nedlagdes
1541, mens kirken fortsatte som sognekirke.
Synlige
rester: Kirken og helligåndshus.
53.
Ribe (Skt. Nikolaus).
Benediktinernonner. 1170-1532.
Nonnerne
menes tilgået fra det da nedlagte dobbeltkloster i Seem. Ved Reformationen lagt
under kronlenet Riberhus, men med nonner boende på stedet til 1560'erne.
Synlige
rester: Intet.
54.
Ribe (Skt. Laurentius).
Franciskanerbrødre. 1232-1537.
Oprettet
af kannik Johannes og biskop Gunnar af Ribe. Brødre boede på stedet indtil
1540, hvorefter kirken og klosteret blev revet ned.
Synlige
rester: Intet.
55.
Ribe (Skt. Johannes).
Johannitermunke. 1300-1537.
Omtales
første gang 1311. Nedrivningen begyndt umiddelbart efter Reformationen og
fortsatte 1500-tallet ud.
Synlige
rester: Intet.
56.
Ribe (Skt. Katharina).
Dominikanerbrødre. 1228-1531.
Efter
Reformationen blev kirken omdannet til sognekirke (Skt. Catharinæ) og selve
klosteret til hospital (i dag plejehjem). Østfløjen nedrevet sidst i
1600-tallet, korsgangen dog fortsat intakt. Et af Danmarks bedst bevarede
middelalderklostre.
Synlige
rester: Hele anlægget på nær østfløjen.
57.
Ring.
Benediktinernonner. 1175-1536.
Omtales
første gang 1203. Forlenet af Kronen 1532, men havde nonnerne boende til 1571,
hvor det kom under Skanderborg Slot. Herefter forfaldt bygningerne gradvist.
Synlige
rester: Intet.
58.
Ringsted (Vor Frue og Skt. Knud).
Benediktinermunke. 1134-1536.
Oprettet
af Erik Emune på gravkirke (fra o.1080) for broderen Knud Lavard. Efter
Reformationen kunne munkene blive til 1592. Derpå omdannet til lenssæde, der
nedbrændte 1806. Kirken gjort til sognekirke (Skt. Bendt).
Synlige
rester: Kirken.
59.
Roskilde (Trinitatis).
Franciskanerbrødre. 1237-1537.
Oprettet
af fru Esa og grevinde Ingerd på sidstnævntes gård i byen. Efter
Reformationen gradvist nedrevet af Kronen i løbet af det følgende århundrede;
kirken i en periode brugt som sognekirke.
Synlige
rester: Intet.
60.
Roskilde (Skt. Agnete).
Dominikanernonner. 1263-1527.
Oprettet
af prinsesse Agnes og hendes moder dronning Margrete Sambiria. Fra 1527
forpagtet af adelige, indtil nedrivning begynde 1579.
Synlige
rester: Intet.
61.
Roskilde (Skt. Clara).
Franciskanernonner. 1256-1537.
Oprettet
af grevinde Ingerd. Efter Reformationen fandtes nonner til 1545, derpå i
kongelig forlening, hvor en betydelig del af godset overgik til Universitetet i
1561. Hele anlægget nedrevet i 1572.
Synlige
rester: Intet.
62.
Roskilde (Skt. Katharina).
Dominikanerbrødre. 1231-1536.
Oprettet
af marsk Johannes Ebbesen. Efter Reformationen blev anlægget revet ned 1557-65.
På grunden opførtes herregården "Sortebrødregård", der 1699 blev
omdannet til Danmarks første adelige, lutheranske jomfrukloster (i dag
"Roskilde Kloster").
Synlige
rester: Intet.
63.
Roskilde (Vor Frue).
Cisterciensernonner. 1160-1536.
Oprettet
af provst Isak på sognekirke fra o.1080. Evt. først benediktinsk, men da snart
overtaget af cisterciensere. Efter Reformationen kunne de sidste nonner blive
til 1570, hvor kirken gjordes til sognekirke (Vor Frue) og resten blev revet
ned.
Synlige
rester: Dele af kirken.
64.
Sebber.
Benediktinernonner. 1250-1536.
Omtales
første gang 1268, men kan være en del ældre. Ved Reformationen omdannet til
lenshovedgård. Klosteret formentlig nedrevet derefter, kirken indrettet til
sognekirke.
Synlige
rester: Kirken.
65.
Seem (Vor Frue).
Benediktinermunke og -nonner. 1150-1173.
Kendes
fra midten af 1100-tallet. 1170 flyttedes nonnerne til Ribe og klosteret blev
overgivet til cisterciensere fra Herrevad, der allerede 1173 flyttede til Løgum.
Muligvis først endeligt forladt i starten af 1200-tallet.
Synlige
rester: Intet.
66.
Skovkloster, Næstved (Skt. Peder).
Benediktinermunke. 1135-1536.
Oprettet
af Peder Bodilsen, muligvis først i selve Næstved, men senest o.1200 flyttet
ud nord for byen. Byherre for Næstved. Solgt til Herluf Trolle 1560, der lod
oprette den lærde skole Herlufsholm. Syd- og vestfløj nedrevet sidst i
1800-tallet.
Synlige
rester: Kirken og østfløjens underetage.
67.
Skælskør (Vor Frue).
Karmeliterbrødre. 1418-1532.
Oprettet
af Anders Olufsen Saltensee. Efter Reformationen indrettedes kirken til
sognekirke indtil 1552, hvor den ligesom resten af klosteret blev revet ned.
Synlige
rester: Intet.
68.
Slangerup (Vor Frue og Skt. Nikolaus).
Cisterciensernonner. 1175-1536.
Menes
oprettet af Valdemar I c.1175 på ældre relikviekirke ved kongsgård.
Angiveligt først benediktinsk, men snart overtaget af cistercienserne og
underlagt Esrum. 1562 omdannedes kirken til sognekirke. Senere er alt nedrevet.
Synlige
rester: Intet.
69.
Sminge.
Cisterciensernonner. 1165-1166.
Oprettet
af biskoppen i Århus med munke fra Vitskøl, der imidlertid snart opgav det og
overtog benediktinerklostret i Veng, hvorfra de senere flyttede til Kalvø og Øm.
Synlige
rester: Intet.
70.
Sorø
(Vor Frue).
Cisterciensermunke. 1142-1536.
Oprettet
af Skjalm Hvides sønner. Først benediktinsk, fra 1161 cisterciensisk som
datterkloster af Esrum. Efter Reformationen "opsamlingskloster" for østdanske
munke til 1580. 1586 gjort til Sorø Akademi. Boligfløje ombygget 1740 og nedbrændt
1813.
Synlige
rester: Kirken.
71.
Stubber.
Benediktinernonner. 1150-1536.
Omtales
første gang 1268, men menes at gå tilbage til midten af 1100-tallet. Efter
Reformationen kunne nonnerne blive boende til 1547. Derpå omdannet til privat
herregård ("Stubbergård"), hvoraf det meste nedbrændte i starten af
1800-tallet.
Synlige
rester: Rester af vestfløjen.
72.
Svendborg (Skt. Katharina).
Franciskanerbrødre. 1236-1537.
Oprettet
af drost Astrad Fracke. Ved Reformationen gjordes kirken til ekstra kapel for
sognet, indtil det blev nedrevet i 1828. Resten af klosteret blev 1541
overdraget byen, der 1586 indrettede hospital i nordfløjen og lod resten
nedrive.
Synlige
rester: Intet.
73.
Sæby (Skt. Maria).
Karmeliterbrødre. 1460-1536.
Oprettet
i 1460'erne af biskop Jakob Friis af Børglum på gammel sognekirke. Sæby hed i
en periode Mariested opkaldt efter klosteret. Ved Reformationen blev kirken
atter sognekirke (Sæby Kirke).
Synlige
rester: Kirken.
74.
Tvilum (Jomfru Maria).
Augustinerkannikker. 1247-1536.
Oprettet
i perioden 1246-49 af biskop Gunner af Ribe med kannikker fra Dalby. Efter
Reformationen fortsatte kirken som sognekirke (Tvilum Kirke), mens klosteret
snart blev nedrevet og jorderne overført til Silkeborg Slot.
Synlige
rester: Kirken.
75.
Tvis, "Tuta Vallis" (Vor Frue).
Cisterciensermunke. 1163-1536.
Oprettet
af Buris Henriksen som datterkloster af Herrevad. Ved Reformationen kunne de
sidste munke blive til 1547. Derpå omdannet til bispelig hovedgård. Kirken
nedrevet 1698, hvorpå vestfløj indrettedes til sognekirke; 1887 blev også den
revet ned.
Synlige
rester: Markering i grunden.
76.
Tønder (Skt. Maria).
Franciskanerbrødre. 1238-1530.
Oprettet
af Johannes Navnesen og hustru. Brødrene fordrevet 1530 af Frederik I, hvorpå
klosteret snart blev nedrevet.
Synlige
rester: Intet.
77.
Vejerslev.
Benediktinermunke. 1150-1225.
Menes
oprettet engang i 1100-tallet, muligvis på den gamle sognekirke; kendes kun fra
enlig omtale i 1203. I starten af 1200-tallet flyttede konventet til Alling.
Kirken derpå atter sognekirke (Vejerslev Kirke).
Synlige
rester: Kirken.
78.
Vejle.
Dominikanerbrødre. 1325-1530.
Oprettet
af drost Laurids Jonsen Panter. Ved Reformationen overdraget byen, der lod en
bygning indrette til rådhus indtil 1780.
Synlige
rester: En teglovn.
79.
Veng.
Benediktinermunke. 1100-1168.
Omtales
første gang 1165. Angiveligt oprettet af kongeslægten. Kirken, muligvis
Danmarks ældste, dateres til sidst i 1000-tallet. Overtaget af cisterciensere
fra Sminge 1166, der drog videre til Kalvø 1168. Kirken derefter sognekirke
(Veng Kirke).
Synlige
rester: Kirken.
80.
Vestervig (Skt. Thøger).
Augustinerkannikker. 1110-1536.
Domkapitel
for Vendsyssel fra 1060 til 1130'erne, fortsatte derpå som delvist selvstændigt
kannikekonvent. Efter Reformationen kendes kannikker på stedet til 1547. Kirken
gjort til sognekirke. Kloster nedrevet kort efter 1661.
Synlige
rester: Kirken.
81.
Viborg.
Dominikanerbrødre. 1240-1529.
Omtales
første gang 1246. Tilsyneladende oprettet på ældre romansk sognekirke. Ved
Reformationen blev kirken (atter) gjort til sognekirke (Søndre Sogns Kirke),
mens de øvrige bygninger snart blev nedrevet.
Synlige
rester: Kirken.
82.
Viborg.
Franciskanerbrødre. 1235-1530.
Ved
Reformationen gjordes kirken til sognekirke, der blev revet ned 1830. Det øvrige
kloster indrettedes 1541 som hospital og fungerer fortsat - efter flere
ombygninger - som privat stiftelse, nu med eget kapel i kælder under hovedfløj.
Synlige
rester: Østfløjen med sidefløj og del af nordfløjen.
83.
Viborg (Jomfru Maria og Skt. Johannes).
Johannitermunke. 1275-1536.
Omtales
første gang 1284 som datterkloster af Antvorskov. Efter Reformationen
bortforlenet af Kronen, indtil hele anlægget 1578 blev beordret nedrevet.
Synlige
rester: Intet.
84.
Viborg (Jomfru Maria).
Augustinerkannikker. 1125-1440.
Kapitelkloster
for Viborg Domkapitel. Menes oprettet i begyndelsen af 1100-tallet. Nedlagt 1440
i forbindelse med sekularisering af domkapitlet.
Synlige
rester: Intet.
85.
Viborg (Skt. Budolfi).
Augustinernonner. 1150-1440.
Menes
oprettet i midten af 1100-tallet af biskop Niels. Dog først omtalt 1263.
Nedlagt samtidigt med kannikeklosteret, hvorpå nonnerne muligvis overførtes
til Asmild.
Synlige
rester: Intet.
86.
Vissing.
Benediktinernonner. 1200-1450.
Oprettet
omkring år 1200. Efter økonomiske vanskeligheder nedlagt o.1450.
Synlige
rester: Intet.
87.
Vitskøl,
"Vitae Schola".
Cisterciensermunke. 1158-1536.
Oprettet
af Valdemar I og ærkebiskop Eskil med fordrevet konvent fra Varnhem i Sverige
som datterkloster af Esrum. Ved Reformationen først bortforlenet, derpå solgt
til private 1573, der indrettede herregården "Bjørnsholm".
Synlige
rester: Øst- og vestfløjen, samt rester af kirken.
88.
Voer.
Benediktinermunke. 1150-1532.
Menes
oprettet i midten af 1100-tallet. Ved Reformationen bortforlenet, indtil de
sidste munke 1552 blev overført til Øm. Hele anlægget blev derpå revet ned
inden udgangen af 1500-tallet.
Synlige
rester: Vandmølle.
89.
Vordingborg.
Dominikanerbrødre. 1253-1265.
Konventet
muligvis flyttet til Næstved i 1260'erne, hvor klosteret dér endelig synes
godkendt og oprettet. Beliggenheden er ukendt.
Synlige
rester: Intet.
90.
Vrejlev (Skt. Nikolaus).
Præmonstratensernonner. 1253-1536.
Datterkloster
af Børglum. Inden da muligvis præmonstratensisk kannikekloster fra o.1150,
inden konventet overførtes til Børglum. Efter Reformationen kunne nonnerne
blive til 1575. Derpå kraftigt ombygget til privat herregård ("Vrejlev
Kloster").
Synlige
rester: Hele anlægget.
91.
Æbelholt (Skt. Thomas og Helligånden).
Augustinerkannikker. 1175-1536.
Oprettet
ved overflytning af konvent fra Eskilsø. Efter Reformationen kunne kannikkerne
blive boende til 1560. Efter få år som sognekirke blev kirken nedrevet sammen
med resten af klosteret. De sidste ruiner brudt ned 1840.
Synlige
rester: Markering i grunden.
92.
Ø Kloster (Skt. Maria).
Benediktinernonner. 1175-1536.
Oprettet
af biskop Tyge af Børglum. Efter Reformationen omlagt til lenssæde og herregård
(fra 1573 "Oxholm"), mens kirken indrettedes til sognekirke (Oxholm
Kirke, Øland sogn).
Synlige
rester: Kirken, samt rester af syd- og vestfløj.
93.
Øm, "Cara Insula".
Cisterciensermunke. 1172-1536.
Oprettet
ved flytning af konvent fra Sminge via Veng og Kalvø. Datterkloster af Vitskøl.
Efter Reformationen "opsamlingskloster" for jyske munke, indtil det
1560 blev endeligt nedlagt og nedrevet. På klostergrunden anlagdes landsbyen
Emborg.
Synlige
rester: Ruinpark.
94.
Ørslev.
Benediktinernonner. 1175-1536.
Menes
oprettet sidst i 1100-tallet, men først omtalt 1275. Efter Reformationen kunne
nonnerne blive boende indtil 1584. Derpå solgt til private, der i starten af
1700-tallet ombyggede klosteret til barokherregård.
Synlige
rester: Hele anlægget.
95.
Ålborg (Skt. Katharina).
Franciskanerbrødre. 1250-1530.
Menes
oprettet omkring 1250, muligvis af biskop Rudolf af Børglum. Efter en kort tid
som hospital i reformationsårene blev hele anlægget nedrevet.
Synlige
rester: Intet.
96.
Ålborg.
Helligåndsbrødre og -nonner. 1451-1530.
Oprettet
på helligåndshus. Munke og nonner fordrevet i 1530. Efter Reformationen
omdannet til hospital, mens østfløjen anvendtes til katedralskole 1554-1847.
Kirken nedrevet i 1600-tallet, mens resten fortsat fungerer som "mild
stiftelse".
Synlige
rester: Hele anlægget på nær kirken.
97.
Ålborg (Vor Frue).
Benediktinernonner. 1125-1527.
Menes
oprettet i 1140'erne. Ordenstilhørsforhold usikkert. Efter Reformationen kunne
nonnerne blive livet ud. Kirken gjort til sognekirke (Vor Frue), der 1877-78 afløstes
af ny kirke. Del af kloster omlagt til præstegård 1557, resten nedrevet.
Synlige
rester: Rester af kirken i ny kirke.
98.
Århus.
Dominikanerbrødre. 1240-1530.
Oprettet
o.1240 på tidl. domkirke. Ved Reformationen gjordes kirken til sognekirke (Vor
Frue). Resten omdannet til hospital (endnu i dag privat stiftelse). Ny østfløj
fra 1800-tallet. Kapel ("Klosterkirken") indrettet i vestfløjs
kapitelsal 1888.
Synlige
rester: Hele anlægget på nær østfløjen.
99.
Århus (Vor Frue).
Karmeliterbrødre. 1461-1531.
Oprettet
i 1460'erne af biskop Jens Lange. Hele anlægget nedrevet 1541.
Synlige
rester: Intet.
100.
Bosjö (Skt. Nikolaus).
Benediktinernonner. 1175-1536.
Omtales
første gang 1182 som oprettet af Tord, form. på ældre sognekirke. Sidste
nonner flyttedes til Lund 1560. Kloster omdannet til herresæde, hvori der endnu
indgår dele fra klosteret. Kirken omdannet til sognekirke.
Synlige
rester: Kirken, samt dele af kloster.
101.
Bäckaskog (Skt. Maria).
Præmonstratenserkannikker. 1225-1537.
Oprettet
i årene 1213-41 ved flytning af konventet i Vä. Efter Reformationen
bortforlenet med de sidste munke boende; disse var væk, da stedet solgtes i
1552. Klosterfløjene nedrevet o.1600 for opførsel af herregård ("Bäckaskog
Kloster").
Synlige
rester: Kirken, ydermur af vestfløj og kælder.
102.
Börringe (Skt. Maria).
Benediktinernonner. 1175-1536.
Menes
oprettet i anden halvdel af 1100-tallet, omtalt første gang 1231. Efter
Reformationen i forlening. Endeligt lukket 1551. Nedrevet til fordel for herregård
1582.
Synlige
rester: Intet.
103.
Dalby (Helligkors).
Augustinerkannikker. 1100-1537.
Oprindelig
kongsgård, der 1060-66 fungerede som bispesæde. Kannikkerne ved det gamle
domkapitel antog Augustins Regel i starten af 1100-tallet. Efter Reformationen
bortforlenet, men med kannikker boende endnu i 1540'erne.
Synlige
rester: Dele af kirken, vestfløj og to økonomibygninger.
104.
Halmstad (Skt. Katharina).
Dominikanerbrødre. 1260-1531.
Menes
oprettet 1255-63. Ved Knud Porses beordrede flytning af hele Halmstad i årene
1326-30 fulgte konventet med. Formentlig nedlagt samtidigt med
Franciskanerklostret 1531-32.
Synlige
rester: Intet.
105.
Halmstad (Skt. Anna).
Franciskanerbrødre. 1494-1531.
Brødrene
fordrevet af lutheranske borgere 1531. Efter Reformationen anvendtes vestfløjen
som tøjhus indtil 1700.
Synlige
rester: Markering i grunden.
106.
Hälsingborg.
Dominikanerbrødre. 1275-1537.
Oprettet
1269-75. Lå tæt syd for Helsingborg Slot. Kraftigt beskadiget under Grevens
Fejde og menes nedrevet 1556.
Synlige
rester: Intet.
107.
Herrevad (Trinitatis m.fl.).
Cisterciensermunke. 1140-1536.
Oprettet
1140-45 af ærkebiskop Eskil. Efter Reformationen blev de sidste munke boende
til 1565. Omdannet til herregård og bl.a. anvendt som militærbase. Kirken
delvist og klosteret helt nedrevet i 16-1700-tallet.
Synlige
rester: Ruiner af kirke og dele af østfløj.
108.
Landskrona (Vor Frue).
Karmeliterbrødre. 1410-1530.
Oprettet
af Erik af Pommern med brødre fra Tyskland. Fra 1462 hovedkloster i ordenens
danske provins. Brødrene overgav selv klosteret til byen i 1530, mod at de
kunne blive boende livet ud. Nedrevet o.1550 og afløst af Christian III's slot.
Synlige
rester: Intet.
109.
Lund (Allehelgen og Skt. Maria).
Benediktinermunke. 1080-1537.
Oprettet
før 1089 umiddelbart nord for bymuren. Endeligt lukket 1558. Kirke stod som
ruin fra midten af 1600-tallet, hvor klosteret ødelagdes og afløstes af
landsdommerresidens. Sidste bygningsrester blev bortsprængt o.1700.
Synlige
rester: Intet.
110.
Lund (Skt. Maria og Skt. Peder).
Benediktinernonner. 1146-1537.
Oprettet
kort efter 1145 af ærkebiskop Eskil. Efter Reformationen i forlening. Sidste
nonner forlod stedet i 1560. Kirken omdannet til sognekirke (Skt. Peder), resten
af klosteret nedrevet først i 1600-tallet.
Synlige
rester: Kirken.
111.
Lund (Skt. Maria).
Dominikanerbrødre. 1222-1537.
Oprettet
af ærkebiskop Anders Sunesen tæt ved domkirken i årene 1222-23. De første
boligfløje var muligvis opført i træ. Nedrevet umiddelbart efter
Reformationen.
Synlige
rester: Intet.
112.
Lund (Skt. Katharina).
Franciskanerbrødre. 1238-1537.
Oprettet
1238-39 af ærkebiskop Uffe Trugotsen. Franciskansk "studium generale"
oprettet 1438 (kan betegnes som Nordens første universitet). Efter
Reformationen overgået til private og derpå nedrevet i løbet af 1500-tallet.
Synlige
rester: Intet.
113.
Lund (Trinitatis).
Præmonstratenserkannikker. 1160-1200.
Oprettet
i midten af 1100-tallet af ærkebiskop Eskil. Priorat under Öved. Nedlagt
o.1200 efter intern splid, samt evt. modvilje fra domkapitlet. Derpå atter
sognekirke (Skt. Drotten), nedrevet 1536; resten af klosteret fjernet i
1300-tallet.
Synlige
rester: Intet.
114.
Malmö.
Franciskanerbrødre. 1419-1530.
Oprettet
af Erik af Pommern. Klosteret flyttet lidt mod sydvest i 1489 pga. dårlig
beliggenhed. Brødrene fordrevet 1530 af borgmester Jørgen Kock. Efter
Reformationen revet ned og afløst af hospital (nedrevet 1678).
Synlige
rester: Intet.
115.
Malmö.
Helligåndsbrødre og -nonner. 1475-1529.
Helligåndshus
fra 1275-1325 ophøjet til kloster i perioden 1474-80. Brødrene fordrevet 1529.
Byen anvendte kloster til rådhus indtil nedrivning 1546; klosterkirken nedrevet
1537-38.
Synlige
rester: Intet.
116.
Sölvesborg.
Karmeliterbrødre. 1480-1536.
Oprettet
af kong Hans før 1486. Ved Reformationen gøres kirken til sognekirke.
Klosteret revet ned før 1650.
Synlige
rester: Kirken og markering i grunden af klosterfløje.
117.
Tommarp (Skt. Peder og Skt. Paulus).
Præmonstratenserkannikker. 1150-1536.
Oprettet
c.1150 af ærkebiskop Eskil og Valdemar I på ældre købstadskirke som
datterkloster af Prémontre. Efter Reformationen solgt til Mogens Gyldenstjerne,
der lod bygningerne nedrive.
Synlige
rester: Ruinrest af kirken.
118.
Torkö (Skt. Clara).
Franciskanerbrødre. 1489-1530.
Oprettet
af Ture Tureson Bjelke på populært valfartskapel kendt fra midten af
1400-tallet.
Synlige
rester: Murrest af kapel.
119.
Trelleborg.
Franciskanerbrødre. 1267-1532.
Oprettet
af kannik Cato fra Lund. Efter Reformationen gjordes kirken til sognekirke og
klosteret til hospital. Hospitalet blev nedlagt 1580 og kirken nedrevet 1616. I
1932 udgravedes ruiner af kirke, der i dag danner ruinpark.
Synlige
rester: Ruiner af kirken.
120.
Varberg (Vor Frue).
Karmeliterbrødre. 1470-1530.
Menes
oprettet o.1470-75. Klosteret meldes forladt 1531 og i de følgende krigsår
nedbrændtes det.
Synlige
rester: Intet.
121.
Vä (Vor Frue).
Præmonstratenserkannikker. 1160-1225.
Oprettet
c.1160 af biskop Simon af Odense på ældre købstadskirke som datterkloster til
Tommarp. Beboelsesfløje muligvis opført i træ, idet ruiner aldrig er fundet.
Konventet flyttedes til Bäckaskog efter brand 1213. Kirken derpå atter
sognekirke.
Synlige
rester: Kirken.
122.
Ystad (Skt. Nikolaus og Skt. Katharina).
Franciskanerbrødre. 1267-1532.
Oprettet
af ridder Holmger og hustru. Brødrene fordrevet 1532. Kirken gjort til
sognekirke (Skt. Peder), mens østfløjen har fungeret som hospital, brænderi
og kornlager; efter renovering i 1907 indrettet som bymuseum.
Synlige
rester: Kirken og østfløjen, fundament af nord- og vestfløj.
123.
Öved (Trinitatis).
Præmonstratenserkannikker. 1160-1535.
Menes
oprettet af ærkebiskop Eskil i tredje fjerdedel af 1100-tallet. I privat
forlening fra 1535. Kirken muligvis brændt 1606. Rest af kloster og ruiner
ryddet i 1770'erne til fordel for slot i rokokostil ("Övedskloster").
Synlige
rester: Intet.
124.
Åhus.
Dominikanerbrødre. 1250-1536.
Omtales
første gang 1254, formentlig oprettet 1240-50 af ærkebiskoppen i Lund. Ødelagt
sammen med resten af byen i 1569 af svenskerne, men blev midlertidigt genopført
som lensherresædet Åhusgård. Endeligt nedrevet o.1615.
Synlige
rester: Murruin af østfløj.
125.
Ås.
Cisterciensermunke. 1194-1536.
Oprettet
af Sorø Kloster og ærkebiskop Absalon. Kirken nedrevet 1596, klosteret
formentlig samtidigt; materialer anvendt til fæstningen i Varberg. I nutiden
afløst af større landejendom ("Ås Kloster") med murrester fra
kloster.
Synlige
rester: Murrester.
126.
Flensburg (Skt. Katharina).
Franciskanerbrødre. 1263-1528.
Oprettet
af drost Johannes Hvidding af Slesvig, muligvis på ældre kapel. Brødrene
fordrevet 1528 på foranledning af Mogens Gøye. Syd- og østfløjen givet til
byen og siden anvendt som hospital. Kirken blev revet ned 1580.
Synlige
rester: Øst- og sydfløjen.
127.
Guldholm.
Cisterciensermunke. 1190-1210.
Oprettet
1190-91 af biskop Valdemar af Slesvig som datterkloster af Esrum. Bispen lod
1191 overføre benediktinske munke hertil fra det skandaleramte kloster i
Slesvig - med mere ballade til følge. Klosteret flyttet til Ryd 1209-10.
Synlige
rester: Intet.
128.
Husum.
Franciskanerbrødre. 1494-1528.
Brødrene
fordrevet 1528. Straks derefter blev bygningerne givet til byen, der anvendte
dem til hospital, indtil hertug Adolf i 1577-82 lod klosteret nedrive og opførte
Husum Slot på dets sted.
Synlige
rester: Intet.
129.
Mårkær/Mohrkirchen (Skt. Antonius).
Antoniterbrødre. 1391-1535.
Oprettet
af ordenen selv ved køb af tidl. herregård Mårkær og som datterkloster af
Tempzin i Mecklenburg. Fra 1470 moderkloster til Præstø. Efter Reformationen
underlagt Gottorp. Nogle klosterbygninger fandtes endnu 1780.
Synlige
rester: Intet.
130.
Ryd/Rüde.
Cisterciensermunke. 1210-1536.
Oprettet
af biskop Niels af Slesvig ved overførsel af konvent fra Guldholm;
datterkloster af Esrum. Munke boende på stedet til 1541. Nedrevet af hertug
Hans den Yngre, der i stedet lod opføre Glücksburg Slot.
Synlige
rester: Intet.
131.
Schleswig (Skt. Mikael).
Benediktinermunke. 1030-1200.
Kendt
fra o.1050, evt. oprettet 1025-30 (Danmarks ældste?). Efter skandale lod biskop
Valdemar 1191 munkene flytte til Guldholm. Nonnerne flyttet til Skt. Johannes
o.1200, hvorpå klosteret nedlagdes. En rundkirke (Skt. Mikael) har stået
indtil 1870.
Synlige
rester: Intet (søjler på Gottorp Slot).
132.
Schleswig (Skt. Johannes).
Benediktinernonner. 1200-1536.
Omtales
første gang 1251, men er formentlig oprettet o.1200 på ældre sognekirke ifm.
nonnernes udflytning fra Skt. Mikael. Efter Reformationen omdannet til adelig
stiftelse, der endnu findes i nutidig form.
Synlige
rester: Hele anlægget.
133.
Schleswig (Maria Magdalena).
Dominikanerbrødre. 1239-1529.
Brødrene fordrevet 1529 på prædikanten Reinhold Westerholts
foranledning. Klosteret blev hurtigt revet ned, men ruiner kunne endnu ses
o.1630.
Synlige
rester: Intet.
134.
Schleswig (Skt. Paulus).
Franciskanerbrødre. 1232-1530.
Menes
oprettet af Valdemar II og hertug Abel. Efter Reformationen overtaget af byen.
Kirken indrettet til rådhus, der 1793 blev revet ned og afløst af et nyt.
Resten af klosteret har været anvendt som hospital og fattighus.
Synlige
rester: Hele anlægget på nær kirken.
135.
Bergen (Skt. Maria).
Cisterciensernonner. 1193-1569.
Oprettet
af Jaromar af Rügen som datterkloster af Vor Frue i Roskilde. Fortsatte som
nonnekloster efter Reformationen (1534) til 1569, hvor det siden har været en
adelig frøkenstiftelse.
Synlige
rester: Kirken.
136.
Hiddensee (Skt. Nikolaus).
Cisterciensermunke. 1296-1534.
Oprettet
af Wizlaw II af Rügen som datterkloster af Neuenkamp i Schwerin. Angrebet af
lutheranske borgere fra Stralsund 1529, men først endeligt opgivet med den
officielle trosovergang. Voldsomt hærget under 30-årskrigen.
Synlige
rester: Ruiner.
137.
Maschenholt.
Johannitermunke. 1413-1534.
Sognekirken
Maschenholt skænkes i 1413 til Antvorskov, der 1435 meldes at bygge på
klosteret. Præcis beliggenhed er ukendt, men formentlig nær den nuværende
herregård Boldevitz.
Synlige
rester: Intet.