Nationalparkprojekt Kongernes Nordsjælland

Nationalparkprojektet “Kongernes Nordsjælland” modtog miljøministerens endelige godkendelse den 17. januar 2008, men afventer fortsat sin igangsættelse.

I forbindelse med forundersøgelserne til den mulige oprettelse af en række nationalparker landet over er der for flere af områderne (foruden Nordsjælland også Møn, Mols Bjerge og Vadehavet) anvendt en såkaldt landskabskaraktermetode (Caspersen & Nellemann 2004), der tager udgangspunkt i de naturgeografiske forhold, landskabets kulturhistoriske elementer, den nutidige arealanvendelse og landskabets samlede, oplevelsesmæssige karakter. Formålet med landskabsanalysen har været at inddele de potentielle nationalparkregioner i et antal landskabstyper og landskabskarakterområder, og på den baggrund udpege et antal potentielle landskabsstrøg, der kan udlægges som forbindelsesled af særlig landskabelig, oplevelsesmæssig værdi omkring og imellem de statsejede kerneområder i en mulig nationalpark. På grund af regionernes meget forskellige størrelse og landskabsmæssige kompleksitet, samt forskellige grader af ældre registreringer at bygge på og tildelinger af tidsressourcer, er de fire områdeanalyser ikke foregået helt ens, men den grundlæggende struktur har qua brugen af den fælles metode været den samme og resultaterne er derfor umiddelbart sammenlignelige.

I nationalparkprojektet Kongernes Nordsjælland er landskabsanalysen foretaget i samarbejde mellem Skov & Landskab (KVL), Institut for Geografi (RUC) og Frederiksborg Amt. I Nordsjælland var formålet at kortlægge og beskrive landskabet omkring Gribskov og Arresø, og på den baggrund udpege potentielle landskabsbindeled imellem disse kerneområder og regionens mange mindre statsejede naturområder. Analysen, der foregik i vinteren 2004-05, tager udgangspunkt i en tidligere foretaget kortlægning og beskrivelse af landskabet i Frederiksborg Amt fra 1992, der her er blevet kombineret med en ny, supplerende kortlægning og beskrivelse efter landskabskaraktermetoden.

I henhold til landskabskaraktermetoden er der indledningsvist udarbejdet en naturgeografisk beskrivelse, der har resulteret i en udpegning og kortlægning af landskabstyper. Derefter er der foretaget en inddeling i forskellige landskabskarakterområder, som danner udgangspunkt for arbejdet med kortlægning og beskrivelse af landskabets særpræg og oplevelsesmuligheder, dets tilstand og udviklingstendenser samt de forhold, der betyder noget for at fastholde landskabsværdierne. Området er således blevet inddelt i 25 forskellige landskabskarakterområder. For hvert landskabskarakterområde er der medtaget en sammenfattende beskrivelse af områdets særlige landskabskarakter og landskabstype, med en supplerende fremhævelse af dets geomorfologiske karakteristika, historisk-geografiske forhold med betydning for landskabskarakteren, samt en vurdering af områdets tilstand, udviklingstendenser og sårbarhed. Beskrivelsen afsluttes med en redegørelse for, hvorledes landskabskarakterområdet indgår i det potentielle nationalparkprojekt i forhold til dettes kerneområder og mulige landskabsstrøg.

Landskabsanalysens inddeling af den undersøgte region i landskabskarakterområder.

Som det primære kerneområde i nationalparkprojektet Kongernes Nordsjælland regnes Gribskov og Esrum Sø. Dertil kommer et antal supplerende, potentielle kerneområder, der kan sammenfattes som værende regionens øvrige skove og søer ejet af staten. Jævnfør nationalparkprojektets tema indgår også regionens statsejede slotte (Frederiksborg, Fredensborg og Kronborg) som potentielle nøglepunkter. På baggrund af karakterområdebeskrivelsen er der som analysens tredje trin udpeget potentielle landskabsstrøg imellem nationalparkprojektets centrale og supplerende kerneområder. Landskabsstrøgene skønnes at have særlig betydning for det landskabelige samspil og de oplevelsesmæssige sammenhænge i undersøgelsesområdet. Det drejer sig dels om særlige landskabselementer, der forbinder de enkelte landskaber, dels særligt kontrastrige oplevelsesforløb med en variation i naturgrundlag, arealanvendelse, landskabsrum og udsigtsmuligheder.

Landskabsanalysens potentielle landskabsstrøg i nationalparkprojektet Kongernes Nordsjælland.

Via nedenstående to links er der adgang til Skov & Naturs hjemmeside, hvor hele nationalparkprojektet Kongernes Nordsjælland kan studeres nærmere, og hvor den omtalte landskabsanalyserapport er lagt ud i sin helhed i pdf-format.

Indledningsvist blev regionens naturgeografiske forhold i form af geomorfologi, jordbundsforhold og terrænforhold kortlagt, hvorved området kunne inddeles i forskellige landskabstyper. Tre af de mest udbredte landskabstyper efter denne inddeling i Nordsjælland er de uroligt kuperede dødislandskaber, de mere moderat kuperede bakkede morænelandskaber, og større vådbundsområder i form af litorinadækkede smeltevandsfloddale, altså gamle floddalssænkninger, der i stenalderen var fjordarme med forbindelse ud til nutidens Kattegat. Mens sådanne landskabstyper også er almindelige i resten af Østdanmark, findes der langs den nordsjællandske nordkyst tillige markante kystklinter og store flyvesandsområder.

I fig. 1 er vist området mellem Gribskov og Arresø, som det ser ud på et terrænmodelkort udviklet til lejligheden på baggrund af KMS’s digitale højdemodelkort. De forskellige brune nuancer indikerer variationer i terrænhøjden; jo mørkere farve, desto højere beliggenhed over havet. Ovenpå terrænkortet er lagt et hydrografisk kort visende alle registrerede vandhuller, søer og vandløb. Desuden er grænserne for de udpegne landskabstypeområder indtegnet. Udsnittet kan siges at repræsentere hele regionen ganske godt, da det centralt beliggende dødisområde (D4) er omgivet af bakkede morænelandskabsområder (Mb2, Mb3 og Mb10), en litorinadækket smeltevandsfloddal ud mod Arresø (Sl2) og det store randmorænelandskab i øst (R1), hvor Gribskov ligger. Som det ses, består de to nordlige Mb-områder af generelt højereliggende terræn end dødislandskabet i D4, der til gengæld har et betydelig mere uroligt terræn, hvilket anes af det mere spættede farvemønster. Forskellene bliver endnu tydeligere, når man ser på jordartsforholdene (fig. 2), hvor område D4 rummer en mængde småområder med ferskvandsdannelser og smeltevandsler. Opdelingen af det bakkede morænelandskab nord for D4 i to områder (Mb2 og Mb3) skyldes dels de ret forskellige jordartsforhold, dels en forskellig nutidig arealanvendelse.

På fig. 3 er det kulturhistoriske landskab anno 1768 jf. Videnskabernes Selskabs Kort inddraget i analysen. Heraf ses det f.eks., at områderne D4 og Mb3 da var præget af skovomkransede agerområder, hvorimod område Mb2 allerede da var helt skovløst. Inde i Gribskov (R1) bemærkes en mængde enkeltliggende skovhuse, men også nogle små landsbyer med tilhørende rydninger. Ved at inddrage stednavne, marknavne og økonomiske data fra Matriklen 1688 er det muligt at følge områdets kulturhistoriske udvikling endnu længere tilbage i tiden, hvor eksempelvis dødislandskabet D4 bærer præg af en begyndende skovrydning i højmiddelalderen, mens områderne Mb2 og Mb10 er ældre kulturområder.

Endelig kan den nutidige situation ses på fig. 4, hvor det er tydeligt at følge, hvordan de gamle skovpartier i område D4 og Mb10 nu er så godt som forsvundet, men til gengæld endnu i vidt omfang er bevaret i område Mb3. Inde i Gribskov er 1700-tallets rydningsbyer ikke længere at se på kortet (hvor rydningerne dog i et vist omfang kan genfindes i felten), men mindet om dem er bevaret i flere af stednavnene, såsom Boland Vang og Ostrup Kobbel i skovens nordlige halvdel. På fig. 4 er landskabstypeområderne erstattet af analysens landskabskarakterområder, der foruden naturgeografi og arealanvendelse også inddrager kulturhistoriske aspekter og landskabets karaktermæssige fremtræden, som man oplever det ude i felten.

I kulturmiljøsammenhæng kan analysen altså bruges til sætte regionens kulturhistorisk-geografiske variationer op imod det naturgeografiske udgangspunkt, ligesom det nuværende landskab kan vurderes ud fra såvel dets fysiske som dets historiske særpræg. På den baggrund bliver det muligt at udpege forskellige delområder, der skønnes at have en særlig naturmæssig og kulturmiljømæssig værdi - som her f.eks. til en nationalpark.

Epilog: I sommeren 2007 blev nationalparkforslaget for Thy udvalgt som Danmarks første nationalpark, med forventet gennemførelse i løbet af 2008. Den 17. januar 2008 meddelte miljøminister Troels Lund Poulsen, at partierne bag nationalparkloven var blevet enige om oprettelsen af yderligere fire nationalparker: Skjern Å, Mols Bjerge, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland; sidstnævnte med planlagt igangsættelse i efteråret 2009.

	Danmarks fem nye nationalparker

Kongernes Nordsjælland		Landskabsanalyse KNS

	Retur til JGGJ forside