af Peder Dam og
Johnny Jakobsen, Roskilde Universitetscenter
Netversion
af artikel i ‘Geologisk
Tidsskrift’ 2000:1, Dansk
Geologisk Forening, København, s.1-2
De såkaldte “hatformige bakker” har gennem det forgangne århundrede givet næring til mange diskussioner og teorier blandt danske geologer. Den første hatformige bakke, der skulle blive en typelokalitet på betegnelsen, var Gedebjerg ved Kundby i Nordvestsjælland. Senere har man fundet flere bakker med samme karakteristika, både i Kundbyområdet og i andre egne af Danmark. Interessen omkring bakkerne skyldes, at det har været lidt af en geologisk udfordring at komme med en fuldstændig forklaring på alle bakketypens kendetegn; bakkernes form, de opretstående lag og deres komplicerede tektoniske struktur, det mulige dække og “slæb” af moræneler, og endelig bakkernes placering og gruppering i landskabet.
Den første og klassiske teori om de hatformige bakkers opståen, præsenteret af V. Milthers (Rørdam & Milthers 1900), går ud på, at sedimenterne oprindeligt var blevet aflejret i nogle mindst 200 m dybe spalter i isen nær en israndslinie. Forskubningen af lagene til næsten lodret skete under isens afsmeltning, efterhånden som isvæggen i spalterne forsvandt og de frosne aflejringer styrtede til jorden. En teori om, at bakkerne er dislocerede kames, blev bragt på banen af H.W. Rasmussen (1967), som mente, at den vertikale lagdeling stammede fra issøer i gletschere, mens disse stadig var i bevægelse, eller at aflejringerne var blevet forstyrret af et senere isfremstød. G. Wennberg (1949) og N.B. Jørgensen (1982) er senere kommet med let modificerede udgaver af Milthers’ og Rasmussens teorier.
S.A. Andersen (1966) argumenterede derimod for, at der var tale om spor efter et nærliggende interglacialt hav, hvor senere gletscherfremstød havde bragt store, frosne stykker opbrudt havbund med sig til Kundbyområdet. Beslægtede hypoteser blev præsenteret af A. Berthelsen (1971) og af N. Schrøder (1997), som begge bygger på en idé om, at ældre aflejringer blev presset op gennem åbninger i morænefladen på grund af trykket fra en senere is, hvilket skabte de betydelige disloceringer i lagdelingen. De har dog forskellige forklaringsmodeller til selve hændelsens tektoniske mekanisme, hvor Berthelsen taler om relativt simple foldestrukturer, mens Schrøder sammenligner forholdet med reaktionen i salthorste.
Ved for første gang at undersøge de hatformige bakker med geoelektrik, håbede vi på at kunne afsløre hvad der findes under bakkerne. Svaret på dette spørgsmål er interessant, da de forskellige dannelsesteorier kan inddeles i to grupper hvad angår underlagets beskaffenhed. Ifølge K. Binzer (1979) er hele sletteområdet dækket af en tyk morænebænk, så hvis en af teorierne fra “Milthers-Rasmussen-gruppen” er korrekt, skulle man forvente at finde moræneler neden under bakkerne, såvel som i terrænet rundt om dem. Ifølge Berthelsen og Schrøder burde der derimod være samme materiale under bakkerne som inden i dem.
I efteråret 1998 og foråret 1999 foretog vi en række geoelektriske målinger i (og omkring) Gedebjerg og en mindre nabobakke, som klart viste, at jorden lige under bakkerne bestod af sand eller grus ned i mindst 50 meters dybde. På grund af forholdene i bakkerne og kapaciteten af vort måleudstyr, var det ikke muligt at udføre valide målinger dybere end de 50 m. En samlet grafisk præsentation af resultaterne fra de i alt 14 målinger i to retningsprofiler findes i Fig. 1 og 2. Det skal bemærkes, at der ikke er anvendt samme afstandsinterval for højde/dybde og vandret længde; dette er gjort for at opnå et mere detaljeret indtryk af lagenes sammensætning i dybden. Figurerne giver tydeligt indtryk af en gennemgående forskel på undergrundens sammensætning under bakkerne og udenfor bakkerne; under bakkerne er der sand, udenfor/mellem bakkerne er der moræneler, ofte med et relativt tyndt sandlag.
Figur 1:
Grafisk præsentation af målingerne i retningen NNV-SSØ
Figur 2:
Grafisk præsentation af målingerne i retningen vest-øst
Vi hævder ingenlunde ud fra vores undersøgelser at have fundet den rigtige forklaring på de hatformige bakkers opståen. De geoelektriske målinger peger ikke på nogen bestemt af de to “sandgrundsteorier” og vi kan måske ikke engang helt afvise “morænegrundsteorierne”, men disse må så i det mindste justeres efter den nye viden. Endelig må vi ligeledes understrege, at vores undersøgelser kun omfatter Gedebjerg og den lille bakke vest herfor. Vi ved ikke, om tilsvarende måleresultater ville fremkomme ved geoelektriske målinger i landets andre hatformige bakker. Men eftersom Gedebjerg som nævnt er selve typelokaliteten på en hatformig bakke, mener vi at have tilføjet et nyt perspektiv til gåden om dette ejendommelige fænomen, der nu har pirret danske geologer i 100 år - og altså endnu ikke er løst.
Referencer:
·
Andersen, S.A. 1966: De såkaldte
»hatformige« bakker. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 16,
202-205.
·
Berthelsen, A. 1971: Fotogeologiske
og feltgeologiske undersøgelser i NV-Sjælland. Dansk Geologisk Forenings Årskrift
1970, 64-69.
·
Binzer, K. 1979: Område 2
Lammefjord-Holbæk: Geologi. In Hydrogeologisk kortlægning af Vestsjællands
Amtskommune, 87-91. Danmarks Geologiske Undersøgelse.
·
Jørgensen, N.B. 1982: Turbidites
and associated resedimented deposits from a tilted glaciodeltaic sequence,
Denmark. Danmarks geologiske Undersøgelse, Årbog 1981, 47-72.
·
Rasmussen, H.W. 1967: Undersøgelser
og tolkninger af dislocerede issøbakker. Meddelelser fra Dansk Geologisk
Forening 17, 37-57.
·
Rørdam, K. & Milthers, V.
1900: Kortbladene Sejrø, Nykøbing, Kalundborg og Holbæk. Danmarks
Geologiske Undersøgelse I rk. nr. 8. 143 pp.
· Schrøder, N. 1997: Geofysiske udsagn om råstoffer, vandmiljø og naturhistorie i Roskilde. In Agger, P. & Land, B. (ed.) Råstof erfaringer, 29-49. Roskilde Universitetsforlag.
· Wennberg, G. 1949: Diffenrentialrörelser i Inlandsisen - Sista istiden i Danmark, Skåne och Östersjön. Meddelanden från Lunds Geologisk-Mineralogiska Institution 114, 201 pp.